3 tips til at sikre din bolig bedre

Tips til en sikker bolig

Der er ikke noget, der kan føles mere ubehageligt end følelsen af, at din bolig bliver overvåget. Det kan sætte tanker i gang, hvis du er alene hjemme en mørk aften, og det kan hurtigt skabe en følelse af utryghed. I stedet for at leve med denne utryghed, kan du med fordel kigge på, hvordan din bolig kan gøres mere sikker. Du får her tre tips, som er forholdsvis overskuelige at gøre noget ved.

Forebyg med en sikkerhedsvurdering af din bolig

Hvis du skal ud på en længere rejse eller blot er nervøs til daglig for, om du skulle være uheldig og få indbrud, er det en idé med et sikkerhedstjek. Et sikkerhedstjek kan udføres af en professionel låsesmed, som ved lige præcist, hvad de skal kigge efter. En låsesmed ved, hvad indbrudstyven kigger efter, og han kan se, om dine låse er uddaterede. I så fald dine låse er for gamle, er der større risiko for, at de er for nemme at trænge igennem set fra en indbrudstyvs øjne. En sikkerhedsvurdering er således en forebyggende metode til, at du får en mere sikker og standhaftig bolig.

Alarmer, dobbeltlåse og hunde: Stress tyven

En af måderne, som du kan gøre livet surere for en indbrudstyv, er ved at stresse ham eller hende. Det kan gøres ved hjælp af for eksempel alarmer, dobbeltlåse og hunde. Sidstnævnte er selvfølgelig ikke noget, du bare går ud ig anskaffer dig. Men det er værd at nævnte, at en tyv hurtigt kan blive stresset ved hundegøen. Det samme princip gælder for en alarm. Det det kan godt være, at du ikke undgår, der bliver stjålet noget, men du skaber et tidspres. Det kan potentielt føre til, at indbrudstyven i mindste fald ikke når at finde dine mest værdifulde genstande. Du kan forhøre dig hos en låsesmed, hvis du ønsker at opdatere dit sikkerhedsudstyr med for eksempel en alarm.

Få hjælp udefra

Det kan ikke understreges nok, hvor afgørende gode venner kan være i forbindelse med en sikker bolig. Hvis du skal ud at rejse, er det en god idé at indgå i en form for naboovervågning. Fortæl dine naboer, at du skal rejse, og bed dem om at være ekstra opmærksomme. Det er ligeledes en god idé at få andre til at passe din bolig. Din bolig må ikke se tom ud. Bed derfor en ven om at komme forbi nogle gange og tænd lyset indefor, vand planterne, tøm postkassen, og hvis du er væk i længere tid: slå græsset. Hvis din bolig ser ubeboet ud, er det et godt tegn til indbrudstyvene om at vælge netop dit hus/lejlighed.