Giv smagsløgene en ny oplevelse – ta’ på indisk restaurant.

Vi danskere har for vane at være en smule konservative. Vi kan godt lide de faste og trygge rammer, og det er ikke alle, der er lige glade for at afprøve nye ting – hvilket, i min optik, er drøn ærgerligt. Der findes så mange forskellige kulturer og indtryk vi, når vi ikke er opsøgende, går glip af. Tilstrømningerne af nye kulturer og etnicitet har tilført vores danske samfund en spændende, ny dynamik, som jeg synes vi bør gå mere på opdagelse i.

Jeg er selv utroligt glad for mad – al slags mad. Og jeg nyder at gå på opdagelse i nye køkkener, få nye smagsoplevelser og inspiration. For tiden er jeg helt besat af indisk mad – særligt efter at jeg har haft en helt særligt og pragtfuld oplevelse på en indisk restaurant. Den indiske restaurant var så god til, at skabe en helstøbt oplevelse, og jeg følte lidt, at jeg for en kort periode var taget til Indien. På en indisk restaurant kan du få et væld af vidunderlige retter, og du vil få udvidet din smagshorisont.

Den indiske restaurant vi besøgte, fik mine øjne op for fantastiske retter som Tikka Masala, Butter Chicken, Samosas, Tandori, Raita og en helt fortræffelig mango lassi. Ikke fordi jeg spiste alle disse retter selv, men da vi fik al maden på bordet, blev vi nødt til at smage hinandens mad, da vi alle var henrykte over kvaliteten og smagsnuancerne. Én ting er sikkert – det er ikke sidste gang jeg besøger en indisk restaurant, og jeg vil varmt anbefale alle, der ønsker at prøve noget nyt, at gøre det samme. Det sætter en hel fantastisk ramme for en aften i godt selskab, og man bliver nemt afhængig af alle de lækre krydderier og ingredienser. Og som et ekstra plus på kontoen, så var den service vi oplevede på den indiske restaurant, vi besøgte, helt i top. Smilende, nærværende og servicemindet personale, der kun gik op i, at vi nød vores aften og maden. Prøv det!